Svømmeveste
Svømmeveste
Hvad er en svømmevest?
En svømmevest bruges ofte i forbindelse med aktiviteter såsom sejlsport og vandsport, hvor vandet er lavt eller stille. Modsat redningsveste har svømmeveste ikke en krave til at støtte samt holde hovedet oppe, og er derfor ikke sikker, hvis du eksempelvis er bevidstløs. Se desuden altid efter en godkendt svømmevest, der passer til din krop.
Hvad er forskellen på en svømmevest og en redningsvest?
En svømmevest er lettere at svømme og bevæge sig i end en redningsvest, som er tungere. Derimod har en redningsvest bedre opdrift samt en krave, der hjælper til at holde hovedet over vandet, hvorfor en redningsvest har den bedste sikkerhed. Svømmeveste bruges i udgangspunktet til aktiviteter i eller tæt på stille vand og kan altså ikke erstatte redningsvesten.
Hvornår er der krav om at bruge svømmevest?
Det er lovpligtigt at bruge svømmevest eller redningsvest, når du befærder dig på vandet i et fartøj. Som fartøj medregnes alt lige fra en sejlbåd til et paddleboard, og overtrædes dette, kan det medføre bøder. Du bør altid vælge en vest, der er egnet til din aktivitet på vandet samt hvilken type af vand, du befinder dig i. Både redningsveste og svømmeveste skal være CE-mærket.