Bliv klar til SUP sæsonen - med et stand up paddle board

Hop med på SUP bølgen og bliv klar til stand up paddle sæsonen - og mange timers sjov på vandet. Supboarding er en populære vandsport i øjeblikket - især i Danmark er interessen stor.

Stand up paddling giver god motion - både muskeltræning og konditionstræning - naturoplevelser og masser af ro i sjælen. 

Du bruger boardet sammen med en paddel, så du kan komme frem og navigere rundt. Det er en fordel at kunne svømme, men ellers kan vandsporten dyrkes af de fleste. SUP boards er længere og bredere end traditionelle surfboards - og netop dét gør det muligt at balancere godt på dem. Se vores store udvalg af stand up paddle boards her på webshoppen.

Sådan vælger du dit stand up paddle board

Hos NY FORM finder du et stort udvalg af SUP boards. Men hvordan vælger man det stand up paddle board der passer til en selv? Her er nogle nyttige facts omkring vores SUP-boards, som forhåbentlig kan hjælpe dig til at træffe det helt rigtig valg. 

Alle vores SUP-boards er begyndervenlige, da de alle er 15 cm tykke, hvilket giver et stort luftkammer for mere stabilitet. Dog skal det tilføjes at bredden også har en faktor, eftersom jo bredere boardet er, desto mere stabilt vil det være og føles. Især for nybegyndere. Jo større og længere boardet er, jo tungere er det også og kan dermed føles noget sværere at styre/vende i vandet.

Så skal man købe et board til familien, så er et godt råd at købe efter størrelse. Kortere og smallere giver et hurtigere og mere manøvrevenlig board til f.eks. de mindre.

Nogle af vores boards er lidt mere spidse end runde i snuden og disse modeller skærer vandet og små lette bølge lidt nemmere. Alle vores SUP board er beregnet til stille eller til meget let bølgegang.

OBS: Børn bør altid være under opsyn, både når de er sammen eller står alene på et SUP-board.


Vi sælger i øjeblikket Danmarks (måske) billigste oppustelige stand up paddle sæt. Det oppustelige SUP sæt indeholder

  • Et paddle board 
  • En justerbar paddel 
  • En pumpe 
  • Et reparationssæt 
  • En finne 
  • En lesh (en snor som du kan sætte fast, så boardet ikke driver væk fra dig) 
  • En bæretaske 

Et komplet paddle board sæt - og dermed alt hvad du behøver for at komme i gang med stand up paddle.


Hvad er fordelen ved et oppusteligt stand up paddle board?

Boardet kan nemt pustes op og er let at transportere - uanset hvor du skal hen.
Hvis du ikke bor tæt på vandet, er det specielt smart med et oppusteligt board, da et klassisk board er stort at flytte rundt med.

Det oppustelige SUP board kan du smække på ryggen eller gå en længere distance med for at finde det perfekte sted - uden at bliver tungt eller besværligt. Du behøver heller ikke en større bil eller meget opbevaringsplads. Desuden er oppustelige SUP boards meget holdbare og derfor vil du kunne have glæde af det i lang tid.

Hvordan kommer jeg i gang med mit paddle board?

Når du har fundet et godt sted, kan du begynde din tur på vandet: 

1) Sæt dig på dine knæ

Tag boardet med ud på knædybt vand og sæt dig på dine knæ på midten af paddle boardet. Herefter tager du din paddel og begynder at padle længere ud på vandet. Bliv siddende på knæene. 

2) Find balancen og rejs dig op

Find balancen! Når du har fundet balancen, er tiden nu komme til, at du skal rejse dig op. Det er vigtigt, at du forsat sidder på midten af boardet. Placer forsigtigt en fod på hver side af håndtaget. Fødderne skal være i skulderbrede afstand. Du kan med fordel placere paddlen på langs foran dig, imens du støtter dig til den og rejser dig op. Kig lige ud og tag din paddel i hånden med den ene hånd - og med den anden hånd tager du fat i håndtaget.

3) Nu er du i gang

Placer paddlen i vandet og skub dig fremad et par gange. Herefter skal du skifte side og gentage igen fra side til side. Du er nu klar til at sejle!

4) Tid til at vende tilbage

Når tiden er kommet til at tage hjem eller vende om, skal du skubbe vandet mod spidsen på den ene side - og mod enden på den anden side. Har du brug for at vende hurtigere, kan du med fordel tage nogle bredere tag.

5) Hvis du er kommet på dybt vand!

Læg dig ned på boardet og svøm aldrig væk fra boardet. Placer padlen under brystet og ro med hænderne til land. Kan du af den ene eller anden grund ikke ro – kald da på hjælp eller ring efter hjælp via din mobiltelefon. 


Naturoplevelser på dit stand up paddle board

Drømmer du om at fordybe dig i naturen, og opleve den fra sin allerbedste side, så er det oplagt at gøre det på et stand up paddle board. Besøg søer, havet og kanaler, der er næsten ingen begrænsninger, bare der er vand og man husker på sikkerheden. 

Et af de største fordele ved at opleve naturen på et SUP-board, er at du kan komme helt tæt på. Du kan glide lydløst over vandet og få det hele med, f.eks. uforstyrret dyreliv på en helt magisk måde, både dyrene til lands, vands og i luften. 

Du kan paddle ud til øer du ellers ikke kan besøge til fods, og forestil dig at padle på en sø i helt rolige omgivelser, mens du nyder solopgangen eller solnedgangen. De fantastiske omgivelser midt i naturen er balsam for sjælen, og fordi paddle boardet er så let at transportere, findes der nærmest ingen begrænsninger for hvor turen kan gå hen på et SUP board. 

På de længere paddle ture er det oplagt at holde en pause og nyde lidt forfriskninger. Du kan pakke madpakke og drikkevarer ned i en vandtæt taske, og når du har fundet dit yndlingssted i naturen, kan du stige af boardet og holde en velfortjent pause, tage en svømmetur og få lidt at spise og drikke.


SUP tilbehør

Suppler en rolig og sjov dag på vandet med tilbehør. Husk at det er lovpligtigt at have en svømmevest eller redningsvest med på din SUP-tur. Du behøver altså ikke at have den på, men det kan blive en dyr fornøjelse, hvis du ikke har medbragt svømmevest. Du kan også anskaffe dig en våddragt og dermed forlænge sæsonen hvor du kan bruge dit stand up paddle board. Find dem i forskellige størrelser og prisklasser her på webshoppen. 

Find butik her

Find din nærmeste butik her.

Find butik