Køb julegaver nu: Alt kan byttes & returneres til og med 31.01.15 - både online & i butikkerne. Vi pakker gratis ind :)
ForsideKLUB ny formVilkårFAQStørrelsesskemaOm ny formButikkerJobKontakt
0 vare(r) i kurven I alt:  0,00 DKK
 
  

Det skal du bruge og have på til skiferien


Har du nogensinde tænkt over hvad du skal have på eller hvor meget udstyr du egentlig skal bruge på skiferien?

Den mest hyppige fejl de fleste skiløbere begår, er at tage alt for meget tøj på til at starte med, blot fordi at det er en smule koldt om morgenen. Problemet opstår typisk efter de første par ture ned af løjperne, da man på dette tidspunkt har fået opbygget en del kropsvarme man gerne vil af med, men som man så pludselig ikke kan komme af med pga. alt for meget påklædning. Dette resulterer så i, at man må en tur op i skihytten for at smide noget af sit overskydende skitøj, og lad os nu være helt ærlige - det er ikke der du har lyst til at tilbringe din tid når puddersneen lokker.

Hvis vi udelukker hardware såsom skistøvler, skihjelm, skibriller mm., så skal du som udgangspunkt altid have skiundertøj, skisokker, fleecetrøje, skijakke og skibukser på, men det er meget vigtigt at du husker at bygge det korrekt op efter lag på lag princippet.
 

Lag på lag princippet


Kort fortalt så fungerer lag på lag princippet sådan, at hvert lag fra inderst til yderst skal kunne arbejde sammen med det næste og det forrige lag.

Som forklaret tidligere så opbygger du en masse kropsvarme og fugt, hvad enten vi taler om langrend eller alpinløb, og det er derfor vigtigt, at dit skitøj kan hjælpe dig med at komme af med denne varme og fugt. Hvis du bærer blot en enkelt beklædningsdel der ikke opfylder dine behov, så kan du i værste fald opleve overophedning eller kulde, hvilket ikke er optimalt.

Hvis vi starter inderst, så er det vigtigt at dit skiundertøj er åndbart, svedtransporterende, tætsiddende og muligvis varmt, da denne beklædningsdel er den der er nærmest huden. Det bedste og mest funktionelle undertøj bliver typisk fremstillet i uld eller syntetisk materiale, da disse materialer hver især har nogle gode egenskaber og kvaliteter til skiløb.

Det mellemste lag vil typisk være en fleecetrøje af forskellige tykkelser alt efter udendørstemperaturen og din personlige varmeregulering. Fleecens vigtigste egenskaber er varmeisolering, åndbarhed samt svedtransportering, og fleecen vil hurtigt blive din bedste ven, hvis du har en tendens til at fryse. Vælg en fleece du mener at du kan holde varmen og bevæge dig i, så burde du være godt udstyret.

Som det yderste lag finder vi skijakken og skibukserne, hvis fornemmeste opgave er at holde alt vind og vand ude. Skiovertøjet kommer i mange forskellige tykkelser, kvaliteter og ikke mindst priser, men hvis du sørger for at købe vandtæt overtøj med en god bevægelsesfrihed og komfort, og som opfylder dine krav med hensyn til til varmeisolering, så er du rigtig godt garderet. Husk at skijakken ikke behøver at være voldsomt kraftig, da du i forvejen bærer en varmeisolerende fleecetrøje indenunder, og fordi at en bombastisk skijakke typisk vil hæmme din bevægelsesfrihed.

Hvor mange lag af skitøj du skal have på afhænger alt helt af hvorhenne du skal stå på ski, hvor kuldskær du er, og om du er nybegynder, øvet eller ekspert. Det er derfor altid en god ide, at vurdere hvor varmt du vil få det ift. hvor koldt det er på skistedet, da dette typisk er en af de største faktorer der spiller ind ved valg af skitøj.

Bonusinfo: Der er meget snak om at kvinder er mere kuldskære end mænd pga. det lavere stofskifte, men dette er ikke videnskabeligt bevist.
 

Godt skitøj - Det kan du købe her


Definationen af godt skitøj er forskellig alt efter hvor dygtig du er til at stå på ski, men som udganspunkt er godt skitøj vindtæt, vandtæt og åndbart samt designet med smarte detaljer såsom lomme til liftkort, snefang mm.. Hvis du er nybegynder, så er det alfa og omega at du ikke går ned på tøjets vind- og vandtæthed, da du ellers vil blive gennemblødt efter utallige ture i sneeen. Jo mere øvet du bliver, des mere kan du "slække" på kravene til dit skitøj, men tag det som et godt råd - gå aldrig ned på dit udstyr!

Vores mest populære skitøjs mærker er Helly Hansen, Color Kids, Five Seasons og Nanok, hvilke alle er kvalitets sportsmærker til rigtigt gode priser. Endvidere har mange af mærkerne fået et stort hak opad når det kommer til design, så vi er ikke bange for at sige at vi er forhandler af smart og fedt skitøj.

Det kan mange gange være en jungle at finde ud af hvad godt skitøj egentlig er og hvor man køber det, men nu hvor du har læst og lært af de forrige afsnit, så er du godt rustet til at købe dit nye skitøj.
 

Udsalg på skitøj til børn og voksne


Her på webshoppen kan du altid finde gode tilbud på skitøj til hele familien og det er vel og mærke også på det nye skitøj.

Vi kører stort udsalg to gange om året, ligesom i de fysiske sportsbutikker, hvor hele webshoppen bugner af nedsat skitøj, men vi forsøger så vidt muligt altid at kunne levere det billigste skitøj online uanset årstid og sæson.

Udvalget af skitøj varierer selvfølgelig alt efter hvilken tid på året vi befinder os i, men vi plejer som regel stadig at kunne levere et solidt sortiment helt hen i april måned. Fra april-august hersker der rene outlet tilstande på webshoppen, for der skal vi bare have ryddet op på vores lager, så i disse måneder har du virkelig stor mulighed for at kunne gøre et kup på skitøj til dig selv eller din familie.
 

Billigt skitøj i små og store størrelser


Vi er stolte over at kunne præsentere dig for et stort udvalg af skitøj i alle størrelser, uanset om det skal være til børn eller voksne.

Vores børnestørrelser strækker sig fra 86-164 cm., hvilket må siges at dække langt de fleste drenge og piger, og vores voksen størrelser dækker henholdsvis xs-xxxxl og 34-50, så vores voksen størrelser passer både til små og store damer og herrer.

Skulle vi have udsolgt i nogle bestemte størrelser, så tøv endelig ikke med at tage fat i os - vi kan mange gange skaffe din ønskede størrelse hjem.